Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Wailing Souls
Classic Cuts 1987 – 1984
(Greensleeves Records)

Det engelske pladeselskab Greensleeves Records med speciale i reggae udgivelser kan i år fejre 30 års jubilæum og er dermed et af de længst eksisterende pladeselskaber indenfor reggaemusikken i verden. Sidste år indgik de et frugtbart samarbejde med Zest Music, hvilket har resulteret i flere udgivelser end tidligere. Selskabet har tilmed i anledning af jubilæet besluttet at udgive en ny serie som de kalder for Most Wanted.

Serien samler de bedste udgivelser med en bestemt gruppe eller sanger og den første af slagsen er med kvartetten Wailing Souls, der er en af de mest respekterede vokal grupper fra Jamaica. Gruppen nåede at udsende fire albums og en række 12 tommer vinylsingler på Greensleeves og på Classic Cuts 1978 – 1984 er der tale om det absolut bedste.

Sættet består af 11 disco mixes med lange dubs, heriblandt »War«, »Kingdom Rise & Kingdom Fall«, »See Baba Joe« samt hit singlen over dem alle »Fire House Rock«, der for alvor gav gruppen sit gennembrud i 1981. Som et ekstra »collector’s item« indeholder albummet tillige nummeret »Jah Give Us Life«, der var den første 12 tommer single udsendt på Greensleeves. Albummet er indspillet i Channel One Studios og er produceret af Henry »Junjo« Lawes, Jo Jo Hookim og Wailing Souls med den eminente mixning lagt i hænderne på Scientist and Barnabus.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.