| |||||||
Recension
McGregor, Freddie
Bobby Bobylon
(Heartbeat)
Tilbage i 1980 udgav den kendte jamaicanske sanger Freddie McGregor albummet »Bobby Bobylon«, der hurtigt skulle blive en klassiker i reggaesammenhæng - udsendt på vinyl og mesterligt produceret af den afdøde superproducer Clement Coxsone Dodd. Med sin tunge sound og skønne melodier tilsat en af de bedste reggae sangere musikken har fostret nogensinde blev albummet et stort hit i reggaekredse og er siden blev hædret som en af de bedste reggae udgivelser nogensinde i bogen Rough Guide’s 100 Essential Reggae CDs.
Albummet blev udsendt i CD format i 1991 som et led i Heartbeat’s Studio One kampagne. På det tidspunkt bestod CDen kun af 30 minutters musik, men er i den nye udgave blevet udvidet til mere end 70 minutters reggae i absolut verdensklasse.
Den nye udgave indeholder samtlige ti numre fra 1980. Yderligere er der tilføjet otte numre heraf fire i såkaldte extended versions heriblandt det uovertrufne »When I’m Ready/Jacklyn« med D.J. Lone Ranger, der genbruger den ligeså udødelige rytme til John Holts »A Love I Can Feel«.
Stærke sager! Alle numre stammer 1970erne som af mange regnes for en af de mest spændende epoker i reggae musikken. Tjek »Bobby Bobylon« og du vil finde ud af hvorfor.