Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Tanto Metro & Devonte
Musically Inclined
(VP Records)

Duoen Tanto Metro & Devonte begyndte karrieren for producer Patrick Roberts’ Shocking Vibes tilbage i 1990erne og sammen med Beenie Man, Little Kirk, Silver Cat og Snagga Puss var de medvirkende til at Shocking Vibes Crew var blandt de førende indenfor den populære dancehall. Imidlertid har Metro & Devonte altid stået lidt i skyggen af de andre og selvom et par enkelte singler (»Everyone Falls In Love« fra 1998 og »Give It To Her« fra 2001) har gjort dem kendte i reggaekredse, har de altid savnet det egentlige gennembrud. Det bør komme med dette album, der i den grad overrasker positivt og bringer forårs-fornemmelser frem.

Allerede fra første nummer »Got News For You« er tonen slået an. Med et rytmeflow der låner credits til Chaka Demus & Pliers kendte »Murder She Wrote« lægger duoen hårdt ud og fortsætter på CDens i alt 17 skæringer med en mixture af melodiske hooks, glade rytmer og iørefaldende melodier.

Produktionen er lagt i hænderne på så stærke folk som Tony »CD« Kelly, Christopher Birch, Handel Tucker, Robert Livingston (Big Yard Productions), Morgan Heritage og selvfølgelig »rødderne« fra Shocking Vibes tiden.

Nummeret »We No Skin Teeth« bringer minder frem om den populære »Joyride« rytme fra midten af 1990erne og på »Cross The Border« er der dømt soundclash med gæsteoptræden af Courtney Melody. Et nummer der med sikkerhed vil blive spillet hyppigt på sommerens mange reggae festivaller. Et dejligt varmt album der får solen til at skinne!

/Henrik Bæk

Lyssna på Spotify


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.