| |||||||
Recension
Various
Tabia Riddim
(Altafaan Records)
Sidste år udsendte den jamaicanske reggae producer Anthony Altafaan Senior den eminente roots reggae rytme Overdub, der med sit rolige one-drop beat, bød på flere fine numre med navne som Micah Shemaiah, Bob Any, Jesse Royal og tyske Sara Luego.
På den spritnye Tabia rytme er der genvalg til netop Bob Andy og Sara Luego, hvor sidstnævnte lægger stærkt ud med nummeret More Love. Rytmen er en dejlig tilbagelænet lover’s rock rytme tilsat saxofon og live instrumentation og der findes vel næppe nogen sangerinde, der kan levere den genre bedre end Sara, der oplagt synger Give Me Your Love, Give Me More Love. Der er masser af kærlighed på rytmens i alt 16 skæringer, hvoraf det sidste nummer er en instrumental version på rytmen. Således demonstrerer Bob Andy på nummeret You Turn Me On, at der stadig er masser af saft og kraft i den nu knap 72-årige reggaeveteran, men også Jack Radics får et glimrende comeback i That Healing, der er et reggae bidrag udi Marvin Gaye’s Sexual Healing.
Blandt andre fede numre på rytmen skal nævnes reggae roots sangeren Everton Blenders sprøde Carmelita samt Ras Shilohs stærke Coming Home, der begge kalder på instant rewind.
Med Tabia Riddim – dedikeret til Altafaans datter, der hedder Tabia – har han atter produceret en lækker reggae rytme med en stærk line up.