Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Perry, Omar
Be Cool
(Taxi Tabou 1)

På trods af det kendte efternavn har Omar Perry i løbet af de sidste 15 år formået at skabe et navn for sig selv selvom det nemmeste i verden ville være at træde i faderens Lee 'Scratch' Perry's fodspor som producer. Bosiddende i Bruxelles, hvor den musikalske inspiration er noget bredere end i Jamaica, har Omar fået en sound, der udover at bære på klare roots reggae elementer også rummer ingredienser, der grænser op til dubstep og hiphop.

Be Cool er Omars første EP efter de tre tidligere udsendte album Man Free, Can’t Stop Us og Journey.

Oprindeligt fik Omar tilsendt 30 instrumentale numre fra Sly & Robbie, men valgte specifik syv numre ud, som han så efterfølgende lagde sang til. Sange om Rastafari, reggae og kærlighed.

EPen er produceret og backet af de jamaicanske rytmetvilinger Sly & Robbie og deres tunge og stramt synkoperede rytmer passer perfekt til Omars blend af reggae og dancehall.

Det er længe siden Sly & Robbie sidst har spillet dancehall, men ingen gør det ligeså overbevisende som dem med live-instrumentering og uden brug af computerprogrammerede rytmer.

Bag mixerpulten sidder Jay ’Double Tiger’ Spaker, der er en del af den Brooklyn-baserede Dub-Stuy besætning, der er på forkant med den nye dub-scene i USA. Dub-Stuy stilen er melodisk, men alligevel tung og hypnotisk.

Efter Jay havde haft fingre i Sly & Robbies rytmer, rekonstruerede han dem og Robbie lagde helt nye baslinjer på og resultatet er til at høre.

Rytmer og vokal forenes nemlig under ét. Eneste minus er at det kun blev til disse syv numre, men forhåbentlig får vi i dag dub-versionerne at høre.

/Henrik Bæk

Lyssna på Spotify


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.