Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
T.O.K.
Unknown Language
(VP Records)

Det jamaicanske boys band T.O.K. har siden 2001 og albummet fra samme år »My Crew, My Dawgs« henrykket dancehall publikummet med en række eminente singler, der i den grad har været med til at skabe store forventninger til deres nye »Unknown Language«.

Albummet har været fire år undervejs, hvilket især fremgår af playlisten, der rummer mange tidligere udsendte singler, men som endnu ikke har været tilgængelige på CD. T.O.K.s unikke blend af jamaicansk patois dialekt og gadesprog giver deres stemmer både skarphed og international appeal. Store crossover hits som »Money To Burn«, »Gal Yuh Ah Lead« og »She's Hot« har bidraget til at gruppen er blevet kendt lang udover Jamaicas grænser.

For øjeblikket topper gruppen reggae radio hitlisterne på reggaeøen med nummeret »Footprints«, der omhandler drabet på en gruppens familiemedlemmer og som er indspillet på Corleones superrytme »Drop Leaf« fra 2004, hvilket også er at finde på »Unknown Language«.

Albummet er produceret af den nye generation af dygtige producere fra Jamaica og er indspillet på flere af de bedste rytmer fra de sidste par års dancehall genre. Albummet ligger ud med tre suveræne numre; »Hey Ladies«, »Solid As A Rock« og »Fire Fire« der længe har gjort dansegulvene usikre og som er skruet sammen på en række vildt populære rytmer, nemlig »Junkano«, »Thrilla« og »Mad Instruments«. På albummet finder man også det kendte »Survivor« på den populære Stepz riddim, der var et stort hit for gruppen i 2004.

Langt de fleste af CDens 18 numre er fra sidste år og i dancehall sammenhæng bliver de hurtig »for gamle«, men i tilfældet med T.O.K. gør det ikke så meget. Der er nemlig tale om en gruppe der 100% lever op til navnet »Touch Off Klass«.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.