Recension
Blandade Artister
The Biggest Reggae One Drop Anthems 2011
(Greensleeves Records)

Engelske Greensleeves Records har siden 2005 årligt udgivet et opsamlingsalbum i serien The Biggest Reggae One Drop Anthems og dette år er ingen undtagelse. De første par år udgav selskabet en dobbelt CD i serien, men de senere år er der alene tale om en enkelt CD, måske set i lyset af at produktionen af roots reggae har været markant tilbagegående. Dette er måske også grunden til at albummet indeholder reggae fra Italien, Tyskland, Hawaii og St. Croix, hvilket er nyt i forhold til de tidligere udgivelser, der hovedsageligt har koncentreret sig om jamaicanske og engelske reggaesangere.

Som titlen på serien indikerer, er der tale om numre indenfor reggaekategorien roots, der dog i de senere år har ændret karakter I forhold til den traditionelle roots reggae, som Burning Spear, Marley, Culture og mange andre siden 1970erne var eksponenter for. Musikken er i dag mere poppet og umiddelbart lettere tilgængelig for et ikke normalt reggaepublikum. Dertil kommer at flere af numrene på årets udgave ligeså godt kunne falde ind under reggae kategorien ’lovers rock’, på grund af deres poppede stil og tekstmæssige indhold om kærlighed.

St. Croix bandet Midnite lægger stærkt ud med det tunge og lettere messende How To Answa, der sammen med newcomer J.O.E.s Rasta Chant er blandt de mest rootsede numre på albummet. I-Wayne leverer et af hans bedste numre i mange år med Real And Clean og den kun 22 årige D.J./sanger Copper Cat viser på Since You Came In på OMG-rytmen, hvorfor blev regnet for en af Jamaicas unge lovende talenter. Tragisk blev Copper Cat skudt og dræbt på Jamaica i januar i år og blev dermed endnu et offer for den meningsløse vold og kriminalitet der I mange år har hærget reggaeøen. D.J. Vybz Kartel viser at han kan andet end dancehall i nummeret Spend Time, der for første gang kan høres på CD.

Samtidig byder CDen på et skæv interlude med reggae producer Bunny Lee, der i nummeret Cow Shit Splash fortæller, hvordan fænomenet One Drop opstod. Den er så til alle os, der troede at det var betegnelsen for reggaemusikkens betoning af tredjeslaget på lilletrommen. Albummet byder også på fine numre med Romain Vigo, Busy Signal og Gyptian og reggae veteranen Tony Rebel, men der savnes store roots navne som Tarrus Riley og Richie Spice, ligesom enkelte numre på betegnes som ’fillers and not thrillers’.

/Henrik Bæk