Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Chuck Fenda, Richie Spice, Jah Cure & I Wayne
Young Lions Vol. 1
(Jet Star Records)

I rækken af mere eller mindre gode serier indenfor reggae genren har engelske Jet Star Records netop udsendt det glimrende 'Young Lions Vol. 1, der som titlen indikerer er den første i en serie.

CDen tager sit musikalske udgangspunkt i fire af de nye fremstormende sangere indenfor den mere bevidste roots reggae og indeholder 12 fine numre. De fire jamaicanere vil være kendte for de fleste reggae fans, idet de alle i løbet af det seneste år har stået for en række af de bedste singler og Fenda og Spice optrådte med stor succes sidste år på Uppsala Reggae Festival.

Det er da også Spice, der lægger ud med det nye og melodiøse 'Worthy To Be Praised', efterfulgt af hans mindre kendte 'Mekey Burn' samt et af sidste års største successer 'Earth A Run Red'.

Jah Cure overrasker med to nye numre; det fantastiske 'Hit Me With Music' og 'Have A Dream' på Tenament Yard rytmen, der ikke er at finde på Cure's nye album 'Freedom Blues' på VP Records.

Et af de måske mest lovende navne I Wayne, der hittede stort sidste år med 'Can't Satisfy Her' på Father Jungle Rock rytmen medvirker med det sublime 'Living In Love' på Hard Times rytmen og det fine Fire Burning Red samt det mindre kendte 'Rome A Crumble' - sidstnævnte på et 'boombastic' dancehall beat. Der er store forventninger til I Waynes debut album, der formentlig udsendes henover sommeren på VP.

Endelig Fenda disker op med successen 'Haffi Win', 'Nowhere To Run' og 'Jah Is Worthy' ligeledes på Hard Times rytmen, der var en af de bedste rytmer sidste år. Sammen med Spice giver de deres version på Marleys gamle 'Sun Is Shining' i nummeret 'Freedom'.

Et glimrende album, der tager pulsen på fire af de unge løver 'straight from yard' og som lover godt for fremtiden.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.