Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Jean, Wyclef
Welcome To Haiti Creole 101
(Eagle)

I sikker afstand fra de store multinationale pladeselskaber inviterer den uforudsigelige Wyclef Jean på det nye album »Welome To Haiti Creole 101« lytteren indenfor til en musikalsk cocktail med forskellige karibiske musikstilarter som ingredienser. Ex-Fugees sangeren Wyclef Jean har altid formået at blande karibisk musik med hip hop og pop/rock, men har her i samarbejde med det uafhængige Sak Pasé Records valgt at udgive et album, der først og fremmest fremstår som karibisk. Stilarterne er mange og her kan høres traditionel Konpa, Twoubadou, Reggae, Reggaeton, Cumbia, Zouk og Soca veloplagt fremført enten på engelsk, spansk, fransk eller kreolsk.

Albummet markerer 200 året for Haitis uafhængighed og gør sig nok bedst, hvis man i forvejen har en forkærlighed for musik fra Karibien. Hvor hovedparten af Wyclefs tidligere albums har haft et mainstream publikum for øje er »Welcome To Haiti Creole 101« et album, der falder bedst ind under kategorien verdensmusik. Vel og mærke verdensmusik af høj international klasse og med gæsteoptræden af Buju Banton, Foxy Brown, T-Vice og Sweet Miky er »Welcome To Haiti Creole 101« på mange måder et anderledes og nytænkende album der til fulde bekræfter tesen om, at folk fra Karibien tilhører de mest festglade i verden.

Tjener, kan jeg få endnu en pina colada, por favor?!

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.