Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Jah Turban
Africa Is Our Home
(S.J.P. Records)

Den jamaicanske sanger Jah Turban har gennem de seneste år været en gennemgående person omkring det jamaicanske reggae diskotek Sky Juice, der med base i Danmark ligeledes spillede en vigtig rolle i udviklingen af afdøde Natasjas talent. Det er da også sound system ejeren og mangeårig koncertarrangør Supa Mikes fra Sky Juice, der sammen med musiker og producer Lyrical D og D.C. Jahman har udgivet denne EP CD med titlen Africa Is Our Home.

CDen skriver med sine kun seks numre et lille stykke Danmarks historie, idet det er den første singjay udgivelse her i landet og er mixet i Kingston på Jamaica. Jah Turban er fra samme fødeby som Sizzla og forsætter oplagt de stolte singjay traditioner i samme ånd som Sizzla, Jah Mason, Turbulence, Lutan Fyah og Capleton.

CDen kickstarter med det ekspressive og opløftende Babylon Doom, hvor Turban forudser den vestlige verdens endeligt som beskrevet i Biblen, hvor Babylon faldt i al sin grådighed og rigdom. Mystic Of Jah er en smuk hyldest til den tidligere kejser af Etiopien Haile Selassie som verdens frelser, men også en mere jordnære hyldest – nemlig til Turbans udkårne findes i det varme My Empress. Show Some Love spreder med sit solide mandekor og små blæserriffs kærlighed til folket og Jah Turban synes overordnet set at befinde sig i sit rette element og svinger afvekslende mellem sprøde kærlighedssange og sange med mere bevidste og rasta-filosofiske tekster.

Dog synes den musikalske opbakning bestående af en række hjemlige musikere at mangle noget ’power’ i forhold til at få din anmelder ’helt op og ringe’, men det lover så absolut godt for alle skandinaviske reggaefans, når Turban næste år udsender sit første full-length album.

Africa Is Our Home kan indtil da købes i download på www.skyjuice.dk

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.