Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Burning Spear
Creation Rebel
(Heartbeat)

Efter det fantastiske »Free Man« fra 2003 vender reggaemusikkens »grand old man« den 59 årige Burning Spear tilbage med en samling af hans bedste og mest klassiske indspilninger fra tiden hos den nu afdøde producer Coxsone Dodd på det legendariske Studio One i Kingston.

Indspilningerne strækker sig over perioden 1969 - 1974 og indeholder blandt andet hans første indspilning nogensinde, nemlig »Door Peep« fra 1969. Siden Bob Marley introducerede ham til Studio One, er Burning Spear blevet en sand institution i reggae musikken og han er kendt for at fastholde et næsten umuligt højt niveau på samtlige af hans udgivelser. I 1989 fik han velfortjent en Grammy for albummet »Calling Rastafari«, men man kan måske undre sig over han ikke har fået den tidligere. »Creation Rebel« indeholder 20 skæringer og fælles for dem alle er at de er blevet remasteret, hvormed de fremstår præcis så rene og klare, som da de oprindeligt blev indspillet.

Derudover kommer flere af numrene her i sjældne stereo udgaver, som ikke var det foretrukne lydformat på Jamaica i slutningen af 1960erne, hvor de fleste indspilninger blev skabt i mono. På numrene synger Spear med sædvanlig glød om borgerrettighedsforkæmperen Marcus Garvey, sort racestolthed og repatriation til Afrika - emner som han aldrig har forladt i hans glorværdige 35 årige karriere.

Sidste år turnerede Spear i USA på hans såkaldte »59th Earthday Tour«. Om han ligger vejen forbi Europa i år for at markere hans »runde fødselsdag« vides ikke, men ellers kan man jo dyrke de inspilninger, der startede det hele på albummet »Creation Rebel«.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.