Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
I Wayne
Book Of Life
(VP Records)

Siden han i 2005 hittede stort i reggaekredse med nummeret Can't Satisfy Her og albummet Life Seed har den lille karismatiske sanger med den lyse stemme og de brændende budskaber skabt sig en stor fanbase på verdensplan. Nu er han tilbage med 16 stærke numre på et meget velproduceret og længe ventet album, der atter bringer ham frem i rampelyset som en af Jamaicas mest spændende sangere. Singlerne Book Of Life og Need Her In I Arms har allerede været i rotation på alverdens reggae radiostationer og sound system henover sommeren, men bortset fra det så er der tale om nye numre, der er professionelt skruet sammen med en stamme af fine melodiøse reggaerytmer, dygtige studiemusikere og med I Waynes letgenkendelige og snurlige stemme som det musikalske omdrejningspunkt. Højdepunkterne er - udover de førnævnte to glimrende singler - numre som Free The PeopleFarmer Man riddim, Good Enough, Politics & Religion, No Unnecessary War og Words Of Liberation. Sidstnævnte i et suverænt remake af den udødelige og klassiske reggaerytme Satta Masagana. Book Of Life fremstår mere udadvendt og lettilgængelig end forgængeren Life Seed og lover godt for den unge reggaesangers fremtid.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.