Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Iam Chadinsky/Black Uhuru
Iam Chadinsky Mixtape:Black Uhuru – Best Of The Best Mixtape
(IamChadinsky Music)

Da Bob Marley døde i 1981 var vokaltrioen Black Uhuru en af de grupper, der blev udset til at føre reggaearven videre. Gruppen blev dannet tilbage i 1972, men det var først med det af Prince Jammy producerede album Love Crisis fra 1977 at gruppen slog endelig igennem. Med Marleys gamle Island Records i ryggen stod gruppen frem til 1984 for noget af det bedste reggae hørt siden Marley og vandt i 1985 den første reggae Grammy med albummet Anthem. Samme år forlod Black Uhurus karismatiske forsanger Michael Rose imidlertid gruppen til fordel for en solokarriere. Junior Reid hoppede ombord og blev gruppens nye forsanger med succes på albummene Brutal og Positive fra 1986 og 1987. I 1989 blev albummet Red en flot nummer 23 på Rolling Stone Magazines liste over de 100 bedste album i 1980erne.

Det er netop denne periode der portrætteres på den kun 22 årige discjockey Iam Chadinsky, der stammer fra Kingston, Jamaica. Chadinsky er sin unge alder til trods administrerende direktør for IamChadinsky Music og arbejder målrettet på at markedsføre sit talent på de sociale medier.

Black Uhuru – Best Of The Best Mixtape er således uploadet på mixcloud-siden i.mixcloud.com/UJqON, hvor det kan hentes gratis.

Mixet har på den europæiske reggaesite Reggaeville fået mere end 8.000 afspilninger og byder på 74 minutters nonstop reggae med Black Uhuru, heriblandt deres allerstørste hits Guess Who’s Coming To Dinner, Sinsemilla, I Love King Selassie og Party In Session, men der er også glædeligt genhør med ældre numre som African Love og Leaving For Zion.

Perioden på mixet må betragtes som gruppens gyldne periode og en periode, hvor i sær rytmeparret Sly & Robbie satte deres musikalske fingeraftryk på gruppens militante sound, der på mixtapet får ekstra plads mixet med ekstra dubs, rewinds og dubeffekter lagt ovenpå de originale lydspor.

I 2011 fik den legendariske gruppe comeback og turnerer den dag i dag med succesfulde shows og festivaler verden over.

/Henrik Bæk

Lyssna på Spotify


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.