Rootsy logo  
Rootsy logo

Recension
Morgan Heritage
Full Circle
(VP Records)

ed Morgan Heritages sjette studie album »Full Circle« på VP Records er de fem musikalske søskende efter den gamle reggaesanger Denroy Morgan vendt tilbage i fin form. Gruppen der i reggaekredse er kendt under navnet »The Royal Family Of Reggae« er måske et af verdens bedste live reggae bands og har med en række glimrende albums vundet en stor fanskare såvel på som udenfor Jamaica, hvor numre som »Down By The River« og »Don't Haffi Dread« hører til blandt gruppens største hits.

»Full Circle« har været længe undervejs siden gruppen i foråret 2003 udsendte »Three In One« og indeholder i CD udgaven 17 numre - på vinyl dog kun 12. Numre som »Hail Up The Lion (Uncomfortable)«, »Hail Rastafari« og »U've Got Me« har længe været kendt af reggaepublikummet, idet de alle tre sidste år blev udsendt på single og forøvrigt har ligget højt placeret på alverdens reggae hitlister.

Resten af numrene er nye og her er lidt for enhver musikalsk smag. Fælles for dem alle er dog, at de fremføres 100% professionelt af en gruppe, der i den grad »kan deres kram« og på mange måder er atypiske i reggae sammenhæng. Fokus er lagt på de solide reggae rytmer, men der bydes også på et par musikalske afstikkere til r'n'b i det rolige laid back nummer »Enough Is Enough«, stille ballader i »I'm Coming Home« suverænt fremført af gruppens keyboardspiller Peter »Cramps«, hip hop/raggamuffin i »Girlz Party«, samt ska/rock i det medrivende »Gangsta Groupie«.

Og så er der alle vennerne: Bushman, Damion »Junior Gong« Marley, Cobra, Sizzla, Bounty Killer og familiemedlemmerne LMS, der alle medvirker på dette fine album. »Full Circle« er et album gennemsyret af et usædvanligt højt musikalsk niveau og en veloplagt alsidighed, der blot markerer Morgan Heritages plads på tronen som »The Royal Family Of Reggae«.

/Henrik Bæk


 
Designad för IE6+. Ytligt testad med Opera 7, Netscape 7.2 och Mozilla FireFox. Webdesign Jens Olsson. ©2004 Rootsy.nu. Powered by Notepad, Apache, MySQL & PHP
Denna sida är designad till tonerna av White Stripes och Rodney Crowell.